Økologi, bæredygtigt, nedbrydeligt og grønt.

Du har hørt det. Jorden brænder og vi mennesker gør det værre dag for dag. Vi prøver alle sammen. Mindre kød, mere grønt. Vi skruer ned for varme, vi sparer på vandet og forsøger med færre tøjvask, men alligevel er det lidt som en tabt kamp.

En af de allerstørste syndere er tøjet! Ikke rart for en som mig, der lever af at sælge tøj! For jeg tænker enormt meget på det med planeten og hvordan vi kan gøre tingene bedre. Så hvordan kan jeg forene et ønske om at være bæredygtig og fornuftig, med også at være tøjsælger?

Skal jeg gå over til økologisk tøj?
Tøj lavet af genanvendt plast?
Brugt tøj?                                                          
Og hvordan kan det forenes med plussize tøj og det udvalg af varer, der er på markedet?

På Copenhagen Fashion Week i januar mødte jeg det nye udtryk Slow fashion. Og pludselig gik der et lys op for mig! Slow fashion, det vil gøre det muligt for mig at sælge tøj med god samvittighed.

Men hvad er Slow fashion egentligt for noget?

Kort fortalt er Slow fashion noget, der er opstået som en reaktion mod fast fashion. Slow fashion har fokus på kvalitetstøj med en lang levetid.

Fast fashion derimod er synonym med en stor og hurtig produktion af tøj, hvor der leveres mange nye styles om året, møntet på at folk skal skifte deres tøj ud ofte. Dette resulterer, bl.a. i en stor overproduktion og spild.

Som et eksempel på Slow fashion kan jeg nævne Gozzip. Gozzip producerer kun fire leverancer om året. Deres tøj er af god kvalitet og klassisk design. Gozzips kollektioner er typisk et til to år undervejs fra design, afprøvning, kvalitetssikring, salg, bestilling produktion før det kommer frem til kunden i butikkerne.

Produktionen af tøjet baseres på hvor meget der bliver bestilt, og derfor bliver der nærmest ingen overproduktion.

Store firmaer med hurtig produktion producerer tøj i massevis. Helt basalt er det billigere per styk at få produceret 100. 000 bluser end kun 1000. Men ved en bestilling på 100.000 ender firmaet måske med en overproduktion på 10. 000, og de 10. 000 bluser er en enorm belastning hvad angår planetens ressourcer. For ikke alene bruges der ressourcer på at producere bluserne, der skal også bruges ressourcer på at skaffe sig af med dem igen.

Med hurtig masseproduktion af modetøj sker der to ting:

1) Kvaliteten er ikke en prioritet, så tøjet er ikke langtidsholdbart.
2) Tøjet er modetøj og er derfor, som udgangspunkt, uinteressant at bruge efter kort tid.

Vi ved alle at kvalitet koster. Og det gælder også for slow fashion. I hvert tilfælde på den korte bane. Tøjet har i anskaffelse en højere pris, men har til gengæld en længere holdbarhed.

Selve design og udviklingsfasen tager længere tid. Der er mere fokus på kvalitet, ansvarlig produktion og på at producere i mindre mængder.

Jeg har truffet et bevidst valg. Jeg vil støtte slow fashion. Jeg vil kun støtte op om de producenter, der tager et ansvar for deres produktion og kvalitet. Derfor vil der være mange kendte brands/mærker af danske design med billige priser, som du ikke vil finde på Happy Eve. Og billige udenlandske mærker skal du lede længe efter.

Hos Happy Eve er der fokus på miljøet, på kvaliteten og på fremtiden. Jeg ønsker at sælge tøj med god samvittighed. Jeg ønsker, at mine kunder kan købe tøj med god samvittighed, derfor vælger jeg at støtte op om de producenter, der vælger SLOW FASHION.

Kommentarer

Karen Hjort :

Hej
Hallelujah for dig… tak fordi du tænker på slow fasion… På kvalitet frem for kvantitet i din shop. At jeg kan købe et stykke godt, smart og lækker kvalitet tøj…. som jeg ikke kan vaske i stykker….eller slider op i løbet af kort tid det er jeg så glad for. At du samtidig giver en god kundebetjening er prikken over I’et
Tusinde tak for HappyEve

Regine Pedersen :

Hej.
I flere år er jeg begyndt at købe tøj der kan holde flere år,før i tiden købte jeg tøj fra zizzi det er jeg holdt op med. Hellere gå i tøj der kan holde længere og gi 200-300 kr extra. Derfor elsker jeg at gå i gozzip❤

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises