Hver sæson har sine helt egne trends – og dette efterår er ingen undtagelse. Faktisk er der usædvanligt mange stærke og gennemgående tendenser, som virkelig skiller sig ud.

Jeg blev selv for alvor opmærksom på dem, da jeg var til modemesse tilbage i januar. Efter bare en hurtig tur gennem hallerne, stod det klart for mig: Jeg måtte hjem og købe både vinrød og dyreprint! 😀

Lad os dykke ned i nogle af de største trends, du kan glæde dig til at bære i efteråret.


🎨 Sæsonens farver

Denne sæson er der især tre farver, som går igen overalt: vinrød/bordeaux, blå og brun.

De dukker op både som de dominerende nuancer i et outfit, men også som smukke detaljer i prints.
Heldigvis er det generelt populært at eksperimentere med farver i år – så du behøver ikke holde dig til de tre, hvis de ikke lige er dig. Kast dig endelig ud i andre farver også! 😀

👉 Se de tre farver her


🐆 Dyreprint

Dyreprint er tilbage – men hvis vi skal være ærlige, forsvinder det nok aldrig helt. Da jeg startede Happy Eve for snart syv år siden, var dyreprint kæmpestort. Jeg husker tydeligt en kvinde fra branchen, der sagde: “Dyreprint er altid populært, selv når det ikke er en trend.” Og hun havde ret! 😀

Denne sæson ser vi dyreprint i alle mulige variationer – fra klassiske leopardmønstre til mere farverige og moderne fortolkninger.

👉 Se dyreprint her


🧥 Den korte jakke

Den lille korte jakke er blevet en favorit denne sæson.
Den fungerer perfekt som en smart overgangsjakke, men kan også styles som en skjorte.

Der findes et væld af modeller – alt fra klassisk og minimalistisk til farverig og trendy. Den er nem at style og en oplagt måde at fuldende dit outfit på.

👉 Se vores udvalg af korte jakker her


👖 Denim i alle afskygninger

Denim har nået nye højder denne sæson!

Vi ser jeans, jakker, kjoler, skjorter, nederdele – ja, næsten alt i denim. Og det bedste er, at du kan mixe og matche, som du vil. Det klassiske denimbuks-look er stadig sikkert, men hvorfor ikke prøve en denimkjole eller en oversized skjorte? 😀

👉 Se vores store udvalg af denim her


👔 Corporate wear

Jakkesæt og blazere er for alvor blevet hverdagstøj – og i efteråret får trenden endnu mere kant.

Det klassiske jakkesæt må gerne være stilrent, men nu ser vi også retroinspirerede og sporty elementer snige sig ind. Bukser med vidde, oversized blazere og styling med t-shirts og sneakers gør looket både moderne og cool.

Skjorter spiller også en stor rolle – både de lette og bløde stoffer samt crispy bomuld, som giver et skarpt udtryk.

👉 Se vores corporate wear her


🏃 Sporty & afslappet

Sportstøj holder fast i sin stærke position. Tracksuits, leggings med striber og sporty detaljer er alle must-haves denne sæson.

Samtidig har vi taget den mere afslappede stil til os – det, vi måske før ville kalde “hjemmetøj”, er nu fuldt ud accepteret i gadebilledet. Komfort møder stil – og vi elsker det! 😀

👉 Se det sporty og afslappede tøj her


🌸 Romantisk & detaljeorienteret

For de mere feminine sjæle er der også masser af romantiske tendenser at kaste sig over.

Flæser, blonder, puff-ærmer og broderier fylder meget, og blomsterprintet er tilbage – denne gang i større, mere markante mønstre. Perfekt til dig, der elsker lidt ekstra romantik i garderoben.

👉 Find romantikken her


Kort sagt: Dette efterår byder på trends til enhver stil – fra det sporty og casual til det feminine og romantiske. Uanset hvad du vælger, er der rig mulighed for at lege med farver, mønstre og snit.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises