Jeg var omkring 15 år, da min mor og jeg tog i byen for at købe julegaver. I ved… kaos, mennesker overalt, svedige jakker og den der konstante indre stemme, der siger: “Husk nu at hygge dig, det er jo jul!” 🎄

Vi gik ind i en stor butik, ala Magasin, og jeg elskede bare at gå rundt og snuse til alt. Parfumer, lys, julestemning – og SÅ… chokolade. Den smukkeste æske chokolade, jeg nogensinde har set. Seriøst. Den kunne have haft sit eget spotlys ✨

Vi var så heldige at få en smagsprøve, og hold. nu. op.
Det var ikke bare chokolade. Det var livsændrende chokolade ❤️

Men altså… de fleste gaver var jo købt, og man går jo ikke bare rundt og køber chokolade for sjov. (Eller… det gør man faktisk. Men vi prøvede at være voksne.)

Så vi gik videre.

Her er det vigtigt lige at slå fast: Min mor og jeg ELSKER chokolade. Ikke “jeg kan godt lide chokolade”-elsker. Nej. Vi taler om ægte, dyb, passioneret kærlighed ❤️❤️❤️

Resten af dagens indkøb gik ærligt talt lidt ned ad bakke. Vi var fysisk til stede – men mentalt var vi stadig sammen med den æske. Den cremede smag. Kakao-aromaen. Vores sjæl var ikke med længere.

Vi sluttede dagen på café. Og nej, jeg fik ikke kaffe – dengang var jeg så ung, at kaffe stadig smagte af voksen 🙈 Så jeg fik naturligvis en chokolade-milkshake. Prioriteter.

Mor og jeg sad og roste os selv. Vi havde klaret ALT: gaver, indpakning, julepynt, mad til juleaften – det hele! Og midt i vores selvros gik det pludselig op for os…

“Har vi ikke været… virkelig dygtige?”
“Jo.”
“Fortjener vi ikke noget?”
“Jo.”
“…Chokolade?”

Og SÅ gik det stærkt.

Vi spænede tilbage og købte to æsker chokolade. Begge blev flot pakket ind og lagt under juletræet 🎁
Til mor, fra mor.
Og min: Til Spook, fra Spook.

Ja, Spook var mit kælenavn som barn. Alle kaldte mig det. Og ja – det betyder spøgelse 👻🤣

Juleaften var vi SÅ overraskede over de gaver 😱 (Oscar-værdig skuespil, hvis jeg selv skal sige det.)
Og bare rolig – vi delte pænt med de andre. Vi er jo ikke monstre. Bare meget glade for chokolade 😀

Men det år blev en tradition født.

Julen handler om at tænke på andre – og det er helt fantastisk. Men vi må altså også huske os selv. Og nogle gange betyder selvomsorg… chokolade.

Så dette er din venlige påmindelse:
Pas på dig selv i julestressen. Stop op. Træk vejret dybt. Og køb en julegave til dig selv.

Ger­ne noget med kakao ❤️😄
Du har fortjent det.

Kram, Sara

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises