Og det er jo det som er lidt sjovt. For hvorfor skal det her overhovedet navngives? Det her med tøj, som passer på piger, der er større end gennemsnittet? Tøj til gennemsnitspiger hedder bare tøj, og det gør tøj til høje piger faktisk også, og til tynde piger, kun de store har fået en betegnelse.

I nogle tilfælde er det rart at blive betegnet for noget. Men at blive mødt med betegnelse STOR PIGE!? Jeg synes nogle gange det er mere pinligt, end det er rart. Nogen der er enige i det?

Disse navne der indtil nu er blevet brugt til at beskrive os synes jeg dog er lidt fantasiløse, og tænker ikke de er opfundet af os. I stedet foreslår jeg at vi tager tyren ved hornene og indrømmer at ja vi er måske nok større end gennemsnittet, men ikke kedeligere. 

Lad os finde på nogle nye navne. Personligt har jeg nogle favoritter:

1: Tøj til os der har lidt mere at byde på! For sådan er det, der er lidt mere af os, så, vi byder på mere!

2: Tøj til de ekstra velsignede! Selvfølgelig, ellers var der jo ikke mere af os.

3:  Tøj til kvinder der er svære at kidnappe. For fakta er, der er ikke nogen der smide mig over deres skulder og bare løber afsted! Og hvis der er, ja, så vil jeg gerne møde ham!

4: Tøj til piger der ikke blæses omkuld. Men jeg er lidt usikker på den der. Vi bor jo alligevel i Danmark, og med de danske storme, er alt muligt.

Jeg er spændt på at høre om i måske har nogle flere forslag. Så hvis du har, endelig kom med dem!

Sammen kan det måske lykkes os at flytte grænserne lidt. 

Kommentarer

Birgitte:

Jeg besøgte engang en tøjbutik i USA og spurgte om de havde Plussize. Ekspedienten sagde “nej, vi har tøj til kvinder” :)

Mette:

Tøj til Happy Eves ❤

Winnie Mikkelsen :

Lækkert tøj til kvinder med de smukkeste former💓💓

Susanne :

5. Tøj til piger der kun løber, hvis der er nogen efter dem 😊

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises